Hæv din vibration., første gang jeg hørte om begrebet lav og høj vibration var på min uddannelse om Spirituel Mentor og jeg fik tanken, hvad snakker de om ????

Min korte forklaring på lav og høj vibration er følgende:

Lav vibration er når jeg er ked af det, vred, skuffet, frygter noget, utålmodig, er frustreret, mister modet, er ensom, uværdig, ikke god nok, meningsløshed mm og i den følelse af, at ALT er/kan være ligegyldig.

Høj vibration er når jeg er glad i låget, er tilfreds, optimistisk, føler håb, tror på det bedste, har passion, taknemmelighed, samhørighed, kærlighed, frihed og skaber værdi med mere og i den følelse af at ALT ER GODT.

I dag lever jeg 90 % af tiden i høj vibration og det betyder at jeg er opmærksom på at gøre det som er godt for mig. Ved at være mig, tager jeg ansvar for om jeg er glad og minimum tilfreds i min hverdag. Jeg får lavet dagens motion, lytter til glad musik, har positive tanker, sender smil til dem jeg møder og når jeg ser mit spejlbillede. Jeg rummer masser af kærlighed til livet og bruger mine sanser til at føle, dufte, se, lytte og mærke hvad der er godt for mig.

Når jeg indimellem er i lav vibration 10 % af tiden, accepterer jeg det og rummer at det er okay, at være det for en stund. Jeg er altid nysgerrig på hvad der ligger bag og spørger derfor om hjælp af dem som er omkring mig, deler min sårbarhed og lytter til feedback. Det er meget ofte fordi jeg har overset “et spejl” og må kigge på mig selv og heale “spejlet” med kærlighed, accept, ro og hvile. Refleksion gør mig rigtig godt og jeg elsker , når jeg formår at løfte min egen vibration igen.

Jeg er daglig ansvarlig for min vibration og jeg mener det er yderst relevant at kigge på, hvad jeg selv byder ind med i det daglige. Det er lige så vigtigt, at være opmærksom på at det er helt ok, når der ind i mellem er dage, hvor jeg blot “er” og “slapper” af i blødt tøj og tager en pause.