Kroppen

Kroppen er den første til at fortælle

Kroppen er helt klart unik. Kroppen er den første til at fortælle mig, når jeg ikke lytter til mine behov og grænser. Jeg har, når jeg skal være helt ærlig ALDRIG, lyttet til min krop. Jeg har behandlet den dårligt, selvom min krop har sendt mig tonsvis af signaler….. Førhen løb jeg stærkere, fik medicin, dulmede med smertestillende og væltede gang på gang helt med astma, allergier i mange varianter, astmachok, mavesår, rygsmerter, tennisalbue og mistet syn på højre øje mm. Så nej, jeg har ikke levet med min krop, men i mod min krop.

Nu har jeg lært at kroppen er min bedste ven, den skal behandles med masser af kærlighed, sund mad, motion og ro. Tænk at jeg nu trækker vejret helt ned i kroppen og mærker at der er liv i alle mine celler. Når jeg gør det, healer min krop indefra og holder mig rask. Det er, som når jeg giver noget – får jeg vidunderligt nok noget igen.

Min krop fortæller mig med det samme når jeg ikke passer på mig selv. Min hverdag bliver påvirket og jeg mister humøret og energien fiser ud af kroppen. De signaler jeg får er hovedpine, hjertebanken, kløe i mine øjne og jeg begynder at nyse med lidt snue til følge. Jeg kender signalerne nu og lytter endnu mere til kroppen, når den kroppen sender beskeder, som jeg tidligere altid overhørte.

Jeg har først fornyelig fået den oplevelse at kunne trække vejret helt ned i kroppen og mærker nu tydeligt hvor godt det gør, når jeg får sendt ilt ud til alle cellerne. Med indsigt i at cellerne fornyr sig i kroppen, nyder jeg når det summer i min krop og jeg nyder at være i live i en bevidst udgave af Christl

Min viden er nu at kroppen lagre alle vores oplevelser hele livet. Nu har jeg de redskaber der skal til for passe på min krop, for den skal være med mig i mange år endnu