Om:

Christl Radler 49 år, født i Nyborg og opvokset i Ørbæk i nærheden af Nyborg. Om min baggrund vil jeg fortælle at jeg er efternøleren og dermed den yngste ud af en søskende flok på 3. Med en østrigsk mor og en dansk far, samt en opvækst på en landevejs Kro er min baggrund lidt anderledes end de flestes. Sådan at forstå, at det med familie liv og trygge rammer ikke et grundelement for mig.

Jeg var tidligt overladt til barnepiger og personalet på kroen, da mine forældre havde travlt på kroen og mine søskende var rejst hjemmefra. Langsomt blev min mor syg og var ofte indlagt eller på rekreation, hvorfor min hverdag hurtigt blev et liv på kroen med daglige gøremål og pligter. Et break blev, da jeg selv valgte at tage på efterskole i 10 klasse, det blev det bedste skoleår for mig – ever. Jeg var bare mig i den periode, hvilket tændte et lys i mig, at intet behøver at være som det plejer.

Et liv hvor der altid blev håndhævet, du skal yde før du kan nyde eller sove kan du gøre når du bliver gammel. De overbevisninger har jeg taget med mig i alt hvad jeg har foretaget mig og det har gjort at jeg altid har ydet ekstra og mere end forventet. Det medførte at jeg langsomt, men sikkert fik lukket ned for mine egne behov og begrænsninger. Hvis og når der var overskud, blev det tildelt dem omkring mig, ikke mindst efter en hård skilsmisse, hvor jeg stod alene med 2 dejlige drenge. Det at være mor for 2 guldklumper har gjort, at jeg i lang periode valgte et deltidsjob til, for fuldt ud at være til stede for drengene. Jeg har bakket drengene op, givet dem ubetinget kærlighed, ærlighed, tillid og skabt et trygt fundament.

En inderlig nysgerrighed på forandring har gjort, at jeg altid har været åben for nye muligheder. Jeg vil gøre en forskel og derfor er jeg nu nået til at slippe knokleriet. Jeg er begyndt at føle og mærke, at det er ok at nyde livet, være i nuet og leve ud fra kærlig energi.

I dag bor jeg i Nyborg med min dejlige kæreste på 7 år og vores sammenbragte børn. Jeg arbejder 20 timer om ugen som hjælper for Johanne på 9 år som har muskelsvind, et dejligt arbejde der skaber værdi for os alle.

Livsværdier – kærlighed, ærlighed, tolerance, humor, opfindsomhed, entusiasme og skønhed.

Livssyn – personlig udvikling, spiritualitet, livsenergi, skaberkraft, nysgerrighed.

Æstetik – bruge sanserne, dufte af skøn mad og smukke blomster, føle glæden i kroppen og vinden i håret, mærke bløde puder og stemninger, se på smukke billeder og farver, lytte til bølgerne eller brændets knitren.

Interesser – motion, sund kost, naturen, rejser, bøger, smukke blade, musik, dans, indretning, blomster og balancens kunst.

 

 

Uddannelser:

Kok, Krybily Kro 1986 – 1989

Receptionist, Hindsgavl Slot 1990 – 1992

Flow NLP coach, Zenius Academy 2010

Spirituel Mentor, Christine Eilvig – 2014 – 2015

 

Deltaget i diverse kurser :

Tankefelt terapi v/ Lisbeth Nilsson

Skyggearbejde – Find din Passion v/ Pernille Melsted

Deltaget i diverse foredrag:

Chris Macdonald

Arne Nielsson

Lars Mogensen

Karen Marie Lillelund

Lisbeth G. Petersen