Forløb

”Få glæden tilbage med balance i livet” – Jeg guider dig over den lille bro på den anden side, med små kærlige skridt.

Jeg tilbyder, at holde dig i hånden og vise dig vejen til hvordan, det er muligt at leve med balance i livet. Når blot du selv tager ansvar og finder frem til det, du gerne vil i balance med. Det kræver mod at lave en forandring, men du skal huske på, at det ikke er farligt. Det er ret simpelt i mit hoved, når jeg nu står med forandringen. Men en ting må jeg sige og det er at, det tager masser af tid, masser at tålmodighed og masser af kærlighed. Mange gange undervejs spørger jeg stadig om hjælp, ikke fordi andre skal eller kan fixe det, men fordi jeg gerne vil guides og langt de fleste gange får jeg selv svaret til mit næste skridt.

Jeg tilbyder, at være ved din side, når du vælger et forløb sammen med mig. Jeg har tilrettelagt et forløb over 9 til 10 måneder, ca. 1 ½ time hver gang. Jeg er af den klare holdning, at tiden er en væsentlig faktor, for at du lykkedes med at få de nye processer ind under huden. Jeg er meget ærlig i min måde at være på og det samme forventer jeg du er eller bliver undervejs, ellers er det meget svært at lave forandringer sammen. For mig handler det om gensidig tillid for at både du og jeg skal lykkedes med et succesfuldt forløb. Jeg har dyb respekt for en som dig, der læser med her og som måske overvejer, at lave om på de ting som ikke fungere så godt for dig.

For mig er det vigtigt at du og jeg kigger fremad og ser på det bedst mulige for dig. I mine øjne skal der ikke graves alt for meget i fortiden, den skal accepteres og derfra skal du og jeg på bedst mulig måde slutte fred med den. Det er muligt at komme videre med de redskaber jeg guider dig til undervejs.

Forløbet vil foregå hjemme hos mig, i mit skønne mentor rum eller med en dejlig gå tur i skoven eller langs havet. Det vigtigste for mig, er at du og jeg sammen finder det, der passer bedst på selve dagen. Det er så vigtigt at mærke efter, hvad der er godt for at opnå det bedst mulige resultat. Et forløb hos mig, vil gøre en forskel.

Min kærlige tilgang til livet gør, at jeg ser med kærlige øjne på alt.

Spørg dig selv om følgende :

Er du kørt fast i hverdagen ?

Er det blevet gråt og kedeligt ?

Har du for meget om ørene?

Er du lidt eller meget stresset?

Vil du andet eller mere med din hverdag?

Hvad fortæller dit helbred, er alt som det skal være ?

 

Forløbet ”Få glæden tilbage med balance i livet” foregår hos mig i trygge og rolige rammer.

Fundament/Historie – Dit oprindelige fundament er som det er, det kan du ikke ændre på. Det er skabt tidligt i dit liv, fra o til 7 år. Du har lært verden at kende ud fra de overbevisninger, som dine forældre har vist dig og levet efter.  Din historie er ligeledes skrevet, MEN den kan du vælge at lave om på. Historien er den samme, men måden du se den på, kan du ændre til en bedre historie. Det afhænger af, om du er spiller martyr eller offer i din historie og hvilken tilgang du har til fortiden. Jeg ser i dag med langt blidere øjne på min fortid, end jeg gjorde før. Jeg har ingen bebrejdelser mere i forhold til mit ophav. Jeg har valgt at se alt det gode jeg fik med, jeg vil dog nævne at de mindre gode oplevelser også dukker op. Men nu kan jeg rumme dem, tage mig af dem og komme videre. Jeg har valgt, at jeg vil noget andet.  Med små skridt, taknemmelighed og kærlighed er min historie ikke længere trist – jeg har omskrevet den. Du har også muligheden for det ? Vil du og tør du blive guidet til en dejlig historie ? Jeg er klar, så ræk mig hånden og lad os følges et stykke vej.

Accept – Accepterer du, at af tingene er, som de er ? Jeg var længe om at acceptere, hvor dårligt jeg har behandlet mig selv. Accept af, at jeg har ladet stå til i så mange år og ladet andre styrer mit liv på det ubevidste plan, både privat og på job. At turde erkende, at jeg har gjort så meget for at tilfredsstille andre og glemt mig selv. Den største accept fik jeg i forbindelse med min fyreseddel – jeg er aldrig blevet fyret før. Jeg har altid passet mine ting, været pligtopfyldende, knoklet, søgt anderkendelse og været omstillingsparat. Den følelse jeg fik var ny for mig, et stort svigt på det arbejde som jeg udførte  var ikke acceptabelt.  I dag ser jeg det som det bedste der er sket i mit liv, ellers var igen blevet syg eller kommet ud for en ulykke. Accept af situationen har fået mig om på den anden side og være grundlaget for, at jeg bevidst har lavet en forandring. Vil du ændre noget, så husk at det er muligt

Spejl teorien – Tør du se dig selv i spejlet? Spejlteorien er helt ny for mig. Jeg kendte den ikke før min uddannelse til spirituel mentor og  jeg må sige at den har åbent mine øjne for, hvor meget jeg selv skaber af konflikter og besvær i mit liv. Når jeg bliver spejlet og det sker, har jeg nu redskaberne til se, hvad det reelt handler om. Ofte handler det for mig om et gammelt svigt, et mindreværd, en ikke god nok følelse og det får mig nu til at handle på tingene. Jeg er opmærksom og jeg ved det kræver tid at rumme disse spejle, men det er så inderligt og gør så godt, når det hele igen lander i mig. Jeg spørger stadig om hjælp ind i mellem, da det er svært at få øje på, hvad det lige jeg skal lære af spejlet. Bliver du også frygtelig irriteret om noget andre gør, som du vil gøre på en anden måde ? Jeg guider der og hjælper dig med at se spejlene og bruge dem.

Behov & Begrænsninger – Kender du dine behov ? Har du begrænsninger? Jeg har ikke kendt til mine behov og da slet ikke til at jeg har begrænsninger. Det har altid været sådan for mig, at jeg ikke gav op. Jeg kæmper til det sidste  og det har betydet, at jeg mange gange er blevet lagt ned i mit liv. Enten i form af sygdomme eller ulykker for så igen at kravle op på hesten og blindt at forsætte uden min egen grænsesætning. I dag kender jeg mine behov og jeg har sågar begrænsninger. Jeg siger nej tak, passer på mig selv og kender nu mine behov. I dag er jeg ikke længere den “pæne pige” som intet mærker, jeg justerer løbende i min hverdag. Måske har du aldrig sagt fra og sagt Nej tak for at passe på dig selv . Vi finder sammen dine begrænsninger og behov.

Kærlighed & Relationer – Hvad er kærlighed for dig? Der er så meget kærlighed i livet, det handler blot om at du og jeg tør give til os selv og dele den andre. Umiddelbart et ret simpelt begreb og jeg taler om det, men jeg har været længe om at udleve det. Mest af alt, har jeg nu fået tanket mig selv op og ved hvordan jeg holder fast i kærligheden. I dag lever jeg i kærlig harmoni og energi med mig selv og min skønne familie, det favnes af ærlighed, sårbarhed og tid at nå hertil, men det er “guld” værd. Relationerne har jeg skruet ned for, for en tid, måske for altid og måske ikke, det må tiden vise. Jeg ved dog, at jeg nu vælger mine relationer og tiden jeg tilbringer med dem. Min erfaring fortæller mig, at det er vigtigt at være udhvilet, glad og veloplagt når jeg mødes med veninder og venner for at få en dejlig oplevelse. Jeg er blevet meget bedre til at lytte og komme med langt færre råd, om hvordan det hele lige kan fixes. Hvor står du i forhold til kærlighed og relationer ? For mig er selvkærlighed er et vigtigt element i at få det bedre og leve i balance.

Kort intro til de 5 kærlighedssprog, da de for mig er grundlæggende for at forstå den nære kærlighed omkring mig og mine.

Bevægelse & Øvelser – Dyrker du motion? Er der nydelsesfuldt eller fordi du skal ? Min bevægelse er lange gå ture eller en tur på min mountain bike i gennem skoven og langs vandet. Minimum 30 minutters aktivitet hver dag ( puls lidt op, dog max 120 – 130 ) er min medicin. Jeg laver hver morgen & aften en kropsscanning af min krop og den daglige motion er lige så vigtige som at børste tænder, spise og ja trække vejret. Min krop passer på mig og nu lever jeg i bevidstheden om, at jeg skal pleje og nære min krop, så jeg kan leve rigtig mange år i balance med livet. En væsentlig ting er gået op for mig og det at det skal være nydelsesfuldt, sanseligt og smertefrit at dyrke motion. Dyrker du motion ? bevæger du helst alene eller sammen med andre ?  Vi finder sammen din hvad der gør dig godt.

Rysteøvelsen TRE, guide til at slippe af med gamle oplevelser, se artikel under omtale

Smag & Stil– Hvad er smag og stil egentlig? Smag handler for mig om mad, dufte, musik, film, interesser og motion, det sådan mere følelsesmæssige. Stil derimod handler om påklædning, bolig, indretning, ferie, cykler, biler og indkøb, det mere materielle. Begge dele er yderst vigtige, da det er en del af fundamentet for mig. Min smag og min stil er med til at skabe min personlighed og det jeg bidrager med. Endelig kender jeg min smag og står ved den, det føles så godt. Min personlige stil har jeg kendt i længere tid, men mangler dog stadig at finde det sted, hvor jeg gerne vil bo sammen med familien og at indretningen også skal justeres. Hvad er din smag og din stil ? Sammen sætter vi ord på din stil og din smag, vi justere sammen hvis der er behov.

Ro & Pause – Holder du pauser og skaber du en inderlig ro i dig selv? Pause var for mig i mange år betegnelsen for “dovenskab” og det er strengt forbudt. Jeg har altid lige skulle noget, nå lidt mere, gøre det lidt bedre – og ja for hvem? Denne dybe overbevisning fik jeg allerede som barn. Det er først de sidste 2 år, at jeg holder sådan rigtige pauser og jeg fortæller stadig mig selv, at der er ok og at jeg godt må. Jeg er ikke forkert, når jeg mærker at det er pause tid. Pausetid er når jeg hænger ud i sække stolen foran brændeovnen med lydfiler, finder strikketøjet frem, læser en bog imensjeg nyder solens varme eller lytter til dejlig musik. Jeg skaber ro i og omkring mig, når familien er taget ud af døren om morgenen. Om aftenen inden sengetid, ingen skærme, telefoner eller andet i soveværelset, skaber jeg ro og griner højst sammen med min kæreste inden vi kysser godnat. Er det ok at tage en pause for dig ? Sammen kigger vi på om du har ro og pauser i din hverdag.

Citat  ”Al helbredelse starter med hvile” – det giver så meget mening for mig, nu hvor jeg har forstået essens af livet

Nydelse & Glæde – hvad er nydelse og glæde for dig? Nydelse er for mig blevet en naturlig del af hverdagen og er i den grad med til at gøre mig glad. Jeg nyder at mit liv har forandret sig til, at jeg nu lever i min krop og med min sjæl i kærlig energi. Jeg nyder, at jeg tør være mig, trække vejret dybt i bevidstheden om jeg er unik. Jeg glæder mig over at se på “mine” omkring mig og se at de trives. Jeg glædes over, at vi deler vores erfaringer med hinanden, lytter til hinanden og hver især vælger, hvad der er bedst for en selv. Jeg glædes over den frihed vi har, over at årstiderne skifter og at skaberkraften ligger foran mig og for alle. Jeg stråler og hujer når noget er godt, det er med til at gøre helheden for at leve med balance i livet. Et meget vigtigt element og vi finder sammen frem til det du må glædes og huje over. Du og jeg fortjener det bedste.

Balance & Autencitet – Her er det så livet bliver bedre og bedre. De ni tidligere forløb er nu gennemgået og balancen ligger lige om hjørnet. Balance er kunst, det er kernen som jeg hver dag lever ud fra. Jeg finder ligevægt og hver dag søger jeg at få tid til mig selv, kærestetid, familie tid, fritid, arbejdstid, motionstid, spisetid og sovetid. Tiden varierer fra dag til dag, om det er 5 min eller timer, det vælger jeg selv og balancekunsten kommer nogen gange på prøve. Jeg mærker med det samme på mit humør og min krop, hvis jeg tilsidesætter nogle af tingene. At være autentisk vil sige, at jeg lever det liv jeg siger jeg gør. Jeg er så meget på rette vej og det er intet mindre end fantastisk, at jeg har sluppet kontrollen og knokleriet. Jeg tager mig selv alvorligt og behandler mig selv med kærlighed og omsorg. Glæd dig over, at du vil en forandring og igennem et forløb hos mig, har nogle af ærlige og konkrete værktøjer du kan bruge.

“Når viden bliver til visdom”

Pris pr. gang er 500 kr.

Prisen for et forløb er 5000 kr. med 10 individuelle samtaler, som jeg stærkt anbefaler for at skabe forandringen i din hverdag. 

10 sessioner a 500 kr. inkl. moms og afregnes pr. gang, ved betaling af hele forløbet på engang kan du opnå en besparelse på 1000 kr.

Betaling sker på mobilpay, kontant eller ved bankoverførelse

13.02.17