kroppenKroppen:

Kroppen er helt klart unik. Kroppen er den første til at fortælle mig, når jeg ikke lytter til mine behov og grænser. Jeg har, når jeg skal være helt ærlig ALDRIG, lyttet til min krop. Jeg har behandlet den dårligt, selvom min krop har sendt mig tonsvis af signaler….. Førhen løb jeg stærkere, fik medicin, dulmede med smertestillende og væltede gang på gang helt med astma, allergier i mange varianter, astmachok, mavesår, rygsmerter, tennisalbue og mistet syn på højre øje mm. Så nej, jeg har ikke levet med min krop, men i mod min krop.

Nu har jeg lært at kroppen er min bedste ven, den skal behandles med masser af kærlighed, sund mad, motion og ro. Tænk at jeg nu trækker vejret helt ned i kroppen og mærker at der er liv i alle mine celler. Når jeg gør det, healer min krop indefra og holder mig rask. Det er, som når jeg giver noget – får jeg vidunderligt nok noget igen.

Min krop fortæller mig med det samme når jeg ikke passer på mig selv. Min hverdag bliver påvirket og jeg mister humøret og energien fiser ud af kroppen. De signaler jeg får er hovedpine, hjertebanken, kløe i mine øjne og jeg begynder at nyse med lidt snue til følge. Jeg kender signalerne nu og lytter endnu mere til kroppen, når den kroppen sender beskeder, som jeg tidligere altid overhørte.

Jeg har først fornyelig fået den oplevelse at kunne trække vejret helt ned i kroppen og mærker nu tydeligt hvor godt det gør, når jeg får sendt ilt ud til alle cellerne. Med indsigt i at cellerne fornyr sig i kroppen, nyder jeg når det summer i min krop og jeg nyder at være i live i en bevidst udgave af Christl

Min viden er nu at kroppen lager alle vores oplevelser hele livet. Nu har jeg de redskaber der skal til for passe på min krop, for den skal være med mig i mange år endnu.

SELVKÆRLIGHED

Ja hvad er det …… det har jeg været længe om at forstå. Selvkærlighed er, når jeg sætter mig selv først, og sætter tid af til det, som gør mig godt. Det handler om at få en god søvn, at få lavet mit morgen og aften ritual og være taknemmelig for at være mig. Min selvkærlighed er min sunde kost, min bevidst, min motion, mit dejlige arbejde, min tid til at gøre det jeg gerne vil, min kreativitet og ikke mindst når jeg tager en pause. Nærmere sagt, min hverdag fungerer bedst, når jeg lever i nuet.

Selvkærlighed er også mit eget sprog – hvordan taler jeg til mig selv? Jeg gør det nu ud fra en kærlig energi og skælder ikke mig selv ud længere. Når der er noget som driller, stopper jeg op og trækker vejret dybt nogle gange. Når jeg ikke er i nuet og lader tankerne styre, så mærker jeg det ved at der sker flere fejl. I dag ved jeg, at jeg kan justerer og altid blive en smule mere bevidst.
Jeg banker mig selv blidt på brystkassen og siger ”Jeg har tillid til at alt er godt”, er den sætning jeg bruger mest i dagligdagen.

KOST

Min kost er det 2. vigtigste i mit liv, det er så simpelt at hvis jeg ingen mad får, så dør jeg. Jeg har heldigvis fået meget mere fokus på kosten. Jeg har en klar holdning til, at min kost har med mine følelser at gøre og min søvn. Når jeg er for træt eller ked af det dulmer jeg med chokolade, chips, alkohol eller simpelthen bare overspiser.

I min verden er det godt med et glas vand, inden jeg spiser. Min mad skal være velduftende og i flotte farver. Sanserne er en meget vigtig del af kosten. Stemning og borddækningen har også en stor betydning for mig, så på mit bord er der altid tændte stearinlys. Det med at spise på farten, er en slags overlevelse og absolut ikke nærende for min krop. Jeg har den klare holdning, at måltiderne skal prioriteres højt, og nydes i kærlig energi. Ingen fjernsyn, telefoner og computer når jeg spiser, for så overspiser jeg, og så er det at jeg ikke mærker mig selv.

Det betyder så meget for mit velbefindende at min kost er rigtig for mig. Vores kost består af rigtig mange grønsager, fisk, kylling og masser af æg. Jeg er på ingen måde fanatisk når jeg er ude, men jeg mærker med det samme når jeg spiser forkert, og det giver mig en følelse af at være oppustet og utilpas. Jeg har snakket med min veninde, som er diætist og fået hjælp til at finde balancen. Det vigtigste er, at jeg ikke indtager flere kalorier, end jeg forbrænder på en dag. Læs med om kost under Christls Mad Univers

SØVN

Søvnen er 3 af de 3 vigtigste elementer i livet. Før mit sammenbrud havde jeg ingen fokus hverken på mad, søvn eller åndedræt. Min overbevisning var at det ikke var vigtigt, jeg kunne altid indhente min søvn senere.

Nu ved jeg helt sikkert, at jeg skal trække vejret, spise og sove – for ellers fungerer jeg ikke som menneske. Det jeg har fået øje på er betydningen af, hvordan og hvor længe jeg sover. Jeg er nu der, hvor jeg har fået en ny madras, en skøn hovedpude og ny blød dyne. Jeg har købt lækkert sengetøj og soveværelset er nu et sted, hvor jeg er glad for at være. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i seng og jeg nyder at ligge under dynen.

Det første jeg gør, når jeg kommer i soveværelset er at mine stræk, så kroppem er afspændt efter en lang dag. Derefter lægger jeg mig ned og siger tak for en dejlig dag til min krop ved bevidst at mærke taknemmelighed. Hver aften laver jeg en kort kropsscanning med dybe vejrtrækninger, bækkenbunds knib for at slutte med at dreje fødderne rundt 10 gange i hver retning. Her begynder jeg ofte at ryste lidt, på den måde ryster jeg dagens stress af (TRE-metoden)

Når jeg igen vågner – siger godmorgen på samme måde som jeg siger godnat om aftenen. Jeg er dybt taknemmelig for at vågne op og med vished om, at en ny dag venter med masser af kærlighed til livet. ALT ER GODT

MOTION

Det er så vigtigt at jeg bevæger mig, og motion er et must for mig. Men det er yderst vigtigt, at jeg dyrker den motion, som jeg nyder og i godt selskab. For mig er det at gå mine ture på stranden og i skoven en del af min motion. Jeg har oftest min musik i ørerne, musik der gør mig godt, og jeg skråler med, når lysten melder sig. Mountain bike er blevet et hit, og det er ren nydelse for mig, når jeg suser igennem skoven- Det bedste ved at cykle er, at det giver mulighed for at se omgivelserne fra et andet perspektiv end når jeg færdes i bil eller til bens.

Jeg laver hver dag min egen kombination af nogle øvelser fra Qigong og Body SDS, som jeg selv har sammensat så de virker for mig. Det bruger jeg omkring 15 min på, og det er med til at holde mig smidig og få sat gang i hele kroppen. Jeg går til Body SDS træning en gang om ugen og det er den skønneste måde at komme omkring hele kroppen på.

Det vigtigste ved motionen er at det gør godt og at jeg kan lide de øvelser jeg laver, efter min bedste overbevisning må det ikke være hårdt at træne. Pulsen må kerne komme op, men ikke for længe af gange. Hvis jeg mærker at stressen er aktiv i min krop, laver jeg ingen hård træningen, høj puls er ren gift for kroppen når den er stresset. (det aktiverer stoffet kortisol som øger mængden af stress hormon i kroppen)

BALANCE

Balance kunst kalder jeg det – tanken går til sangen Line danser, ”turde træde ud og dit liv kun er dit” Balance er der, hvor der er plads til arbejde, fritid, alene tid, søvn og relationer.

Hvordan får jeg skabt det, det gør ved at bruge et uge skema, med en 5 dages uge og hvor der maximalt er 14 timer til rådighed i døgnet. Grunden til 14 timer, er at jeg skal bruge en time til at gøre mig klar til at komme i seng og en time til at vågne op til den komme dag. For at være hel og mærke min krop skal jeg sove 7 til 8 timer.

Balancen skaber jeg selv og tager mit ansvar. Det er ene og alene mig der sætte grænser for mine behov, jeg mærker ind i hvad der er godt for mig og hvis jeg mærker modstand, justerer jeg til. Nu hvor jeg lever i balance, så er mit liv så meget bedre, jeg smiler, griner og stortrives. Hvis det sker, at jeg bliver trist pga at jeg ikke passet på mig selv, så holder jeg en pause, sover, læser, går en tur eller sætter en film på. Hvis jeg ikke genvinder mit humør indenfor kortere tid, max et par dage, så beder jeg om hjælp i blandt de skønne hjælpere, jeg har omkring mig. Jeg tør godt dele min sårbarhed i min familie og mit netværk og ser det ikke længere som et nederlag.

Citat

“Laver du fejl er du på vej – retter du din fejl, er du på rette vej”. ukendt

Jeg ved nu, at balance skaber jeg selv.