Stress bølgen

Jeg har selv haft et årelangt stress forløb, jeg vil nok nærmere betegner det, som om stressen altid har været i mit liv. Jeg har stort set hele mit liv, ikke lyttet til hvad jeg mærkede i min krop eller hvad mine omgivelser har signaleret til mig undervejs.

Det mønster startede allerede som barn, mine forældre havde en kro og allerede som 8 årig havde jeg mit første job. Jeg begyndt at gøre rent på hotelværelserne og husker meget tydeligt, hvordan jeg stod med et hovedpudebetræk og kæmpede for at få det på puden (ubevidst kamp).

Min mor var syg og oftest ikke i nærheden, så som 12 år gammel tog jeg et kæmpe ansvar i den travle hverdag og skolen blev sekundær. Her startede jeg allerede mit mønster med at presse mig selv meget mere end godt er. For mig var det hurtigt en ret travl hverdag, hvor det er at holde pause og sove ikke var tilladt, ja sågar toiletbesøg blev udskudt. Pause var lige med at være doven og sove kunne jeg gøre når jeg blev gammel. Jeg har altid haft følelsen af at være et skridt bagud, en følelse som jeg prøvede ikke at mærke, ved bare at arbejde hurtigere.

Til gengæld har jeg oplevet gevinst ved at være flittig og præstere. Jeg fik masser af ros og anerkendelse for det jeg kunne og blev godt belønnet. Det har vist sig at være et mønster, som jeg fik særdeles svært ved at slippe…..

Min stress er kommet i bølger, hvor det altid toppede i en alvorlig sygdom eller en ulykke. I 1990 fik jeg et astmachok og var meget tæt på at dø – det gav mig en pause, hvor der blev ro omkring mig og hvor jeg fik den opmærksomhed som jeg dybest set higede efter fra andre. Husker så tydeligt min far sagde nå nå lille Chriller, hvad er der dog sket med dig (også selv om jeg var blevet voksen) Når jeg igen var klar til at tage fat, vendte jeg tilbage til det ubevidste mønster, jeg kendte alt for godt. Jeg har altid haft den overbevisning, om at jeg kunne klarer det hele, og efter en voldsom skilsmisse med en ulykke oveni, blev det bare mere tydeligt for mig, at jeg kun kunne stole på mig selv.

Disse stressbølger er fortid nu. Hvis og når det ind i mellem sker at jeg mærker optræk til at være et skridt bagud, holder jeg simpelthen pause. Det sker at jeg melder fra eller måske kun kommer et par timer. Jeg har lært, at mærke mig selv så meget nu, at signalerne er helt klare. Tilbage i rytmen med 8 timers søvn og gøre det der er godt for mig og min familie. Jeg er fast besluttet på, at jeg nu vil leve resten af mit liv i balance.