Bæredygtig livsnydelse
En person med bevidsthed på hvad der gør godt for en selv og andre, skaber kærlige rammer og samtidig lever i balance i hverdagen.
Hvad er livsnydelse bliver jeg ofte spurgt om? Et yderst vigtig spørgsmål og relevant for, hvordan vi hver især er i livet. Livsnydelse er rigtig mange ting og meget forskelligt fra person til person. Min definition på livsnydelse er følgende:
Jeg bruger sanserne som livsnydelse og det er en væsentlig del i at være mig. Jeg lytter,
dufter, ser og mærker altid hvad der sker omkring mig. Nogen vil kalde mig sensitiv og ja måske, men jeg mærker altid stemningen omkring mig, enten om jeg går i naturen, i byen, er med mine kunder, er på besøg eller på job.
I naturen dufter og lytter jeg til fuglenes sang, havets skvulpe og bladenes raslen. Mærker vinden på min kind, se på naturens forskelligheder, lige fra en lille anemone der er ved at springe ud, til at bladene drysser fra træerne. Her går jeg i frihed og uden begrænsninger, bare med mig selv, plads og rum til at være mig. På den måde lader jeg mig selv op og skaber balance.
Dans er ligeledes livsnydelse for mig, elsker når jeg kan bevæge mig til musik og bare danse og sanse frit hen over gulvet, fyldt med energi, let som fugl og mærke hvordan energi bobler i kroppen. Fyldt med lykkehormoner og frihed i kroppen, gør at jeg slipper de bekymringer jeg evt. går med. Oplever gang på gang, at jeg altid finde en løsning på mine udfordringerne efter et par timers dans.
Hvis og når jeg er i byen, lægger jeg mærke til detaljerne, menneskerne, farverne, lydene og glædes over den boblende energi der er. Er her sjældent så længe, da jeg bliver træt og mærker at min energi forsvinder.
Jeg nyder min hverdag i mit hjem, med skønne ting med lidt historie (minder) og ting som jeg synes om og det jeg har samlet i naturen. Mit hjem er min base og det er trygt, jeg har udvalgt alt hvad jeg har og nyder at drikke af en dejlig kop med udsøgt te eller kaffe. Jeg sætter pris på alle mine ting og lægger mærke til alle detaljer, hvilken tallerken spiser jeg af og hvad jeg har på den.
Med livsnyder er jeg meget bevidst om min hverdag, alt fra når jeg vågner til jeg går i seng. Jeg er nænsom og bruger min 30 minutter på at komme ud af sengen om morgenen. Starter med en kropsscanning, et par minutters TRE og derefter en taknemmelighedsøvelse. Drikke mit citronvand som er med til at holde min krop i balance og fungerer som en energiindsprøjtning,
Se her hvilke 20 fantastiske ting citronvand hjælpe med for din krop.
Livsnydelse mærker jeg med ”glasset” i hånden og hvor der er tid til at dufte, sanse, dreje
og smage. Gerne siddende på et dejligt tæppe i vandkanten imens jeg lytter til bølgerne skvulper og stenes rullen. Mærker solens varme og nyder mit eget selskab eller i samspillet med et andet kært menneske. til tider siger, så vælger jeg med omhu hvad jeg putter i min mund
L.ivsnyderi og bevidsthed går hånd i hånd hos mig.
For mig handler det om at være stille i perioder og til andre tider at være nysgerrig på livet samtidig med at være anerkende og skabende.
Skabe hygge (stearinlys, små sten, lille blomst, varme, lys, dufte og meget mere)
Se smukke ting (solnedgang, en lille spire, blå himmel, en sten, en blomst, et maleri og meget mere)
Smag på mad og drikke (se på med farver, struktur, maden, føle) Mærke stemninger (i skoven, ved vandet, i hjemmet, lokalet, blandt familie, venner og relationer) Mærke på ting (stof, service, underlag, møbler, tæpper)
Livet er en gave og jeg nyder hvert et skridt på min vej.